Forår 2025
I foråret 2025 byder Kirsten Kjærs Museum velkommen til en jazzkoncert i verdensklasse, med den italienske jazzpianist Enrico Pieranunzi og den danske jazzbassist Thomas Fonnesbæk.
Disse to anerkendte musikere har gennem lang tid spillet sammen i duo form. De hører til blandt toppen af internationale jazzmusikere og har spillet med de bedste af de bedste i diverse jazz sammenhænge.
Denne aften kommer vi til at høre både egne kompositioner fra begge kunstnere samt selvfølgelig perler fra jazz standards. Det bliver en intim musikalsk oplevelse med et internationalt sus i den vidunderlige sal på Kirsten Kjærs Museum.