Sommerudstilling 2023

Sommerudstilling 2023

03.06.23-30.07.23

OPEN CALL:

I anledning af mag. art. Hanne Abildgaards monografi om Kirsten Kjær, der udkommer i juni 2023, har Kirsten Kjærs Museum lavet et OPEN CALL og udvalgt 4 kunstnere at udføre et værk/ et projekt, der tager afsæt i Kirsten Kjærs liv og/ eller hendes ouvre. I sommerperioden udstiller Begitte Lynge Andersen og Zven Balslev.

Begitte Lynge Andersen: “SELVBINDERGARN”

“SELVBINDERGARN”  er en serie af stedspecifikke værker, der går i dialog med Kirsten Kjærs liv og kunst. Udstillingen er skabt med afsæt i en kunstnerisk undersøgelse af taktile og sanselige greb i Kirsten Kjærs værker, der igennem Begitte Lynge Andersens kunstneriske praksis er bearbejdet og oversat til skulpturelle tekstile objekter og installationer.Støttet af Statens Kunstfond og  Lizzi og Mogens Staal Fonden. http://www.begittelyngeandersen.dk/

Zven Balslev: “Solhår”

Udstillingen “Solhår” er en serie malerier, der forsøger at tale til og respondere med den vildskab, som kendetegner Kirsten Kjærs person og kunst. Balslevs fremgangsmåde for at nå ind til dette karaktertræk,  er at holde malerierne åbne og give rum til at lade billedet styre den maleriske proces med alle dens mangfoldige muligheder.Støttet af Statens Kunstfond. https://www.formatartspace.dk/zven-balslev/

Carina Petersson:  “Allt kött är hö”

“ Allt kött är hö”  tager udgangspunkt i et materialestudie af samspillet mellem begrebet den grønne mark, engen og græsningen og dets intime forhold til får og uld. Udstillingen bygges op indenfor og i det omkringliggende landskab.

https://carinapetersson.com/

Foto: Pakkenelliker, skitser, Begitte Lynge Andersen, 2023