MENU

Mogens Otto Nielsen

Mogens Otto Nielsen

31.08.2024-03.11.2024

Mogens Otto Nielsen (1946 – 2023) var et fyrtårn i dansk kunst. Han var bl.a. en pioner indenfor Mail Art. Hans værker kan samlet set beskrives som en form for åndfuld visuel poesi, hvad enten han arbejdede med tegning, bogobjekter, performance eller flygtige materialer som is og sne.

Jeg øver mig i ingenting“, er et citat fra bogen “Myrer og jordbær om Mogens Otto Nielsen”, udgivet af billedkunstner Gorm Spaabæk i 1999.

Mogens Otto Nielsen modtog i 2000 Eckersberg Medaljen, en af de fineste udmærkelser en kunstner kan opnå.

Niels Fabæk:

Idéen om en fælles udstilling blev til, da Tinne Stender udstillede i Mogens Ottos Udstillingscontainer i september 2022. Udstillingen skulle bl.a. vise en række af Mogens Ottos værker på papir i form af tegninger og collager – værker der ikke før har været udstillet, kombineret med Tinne Stenders fotografier af blomster samt en række nye værker af Niels Fabæk skabt specielt til udstillingen. 

Mogens Otto Nielsen døde 2. marts 2023. Udstillingen er således den sidste udstilling Mogens Otto Nielsen selv var inde over planlægningen af.